Hjemmeværnet: De faldne fra Kampen om Als mindes

28. juni 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag lægger Hjemmeværnet kranse og buketter ved de mange grave på Kær Halvø.1864

 Mindedagen for de faldne under de afsluttende kampe i 1864 tager sin begyndelse på Ulkebøl kirkegård mandag 29. juni hvor der lægges krans fra Hæren kl. 1000. Efter denne indledning på dagen opdeles der i to vognhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der køres herefter ad to ruter til de mange grave, hvor der lægges i alt 5 kranse fra Hæren og 14 buketter fra Sønderborg Kommune.

19 grave hvor danske soldater ligger begravet.

152 danske soldater der faldt i kamp mod en preussisk overmagt, der i ly af mørket var sejlet over Alssund 29. juni 1864. Kampe der førte til at den danske hær måtte evakueres til Fyn.

Kampe, der førte til dansk nederlag og afgivelse af store landområder, som kom under tysk herredømme i 56 år.

Mindedagen ledes af Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland i tæt samarbejde med Kontaktudvalget for de militære traditioner. Hjemmeværnsdistriktet er repræsenteret ved premierløjtnant J.P. Rasmussen og løjtnant L. Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra Forsvarets Krigergravstilsyn deltager oberst Køppen.

Alle er meget velkommen til at deltage i højtideligheden mandag 29. juni kl. 10:00 ved Ulkebøl Kirke samt til efterfølgende at følge med rundt til gravene på Kær halvø.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...