I aften, fredag den 28. marts 2025, er der lagt op til en aften med masser af energi, når rocktrioen ‘LYDSYN’ spiller på Mejeriet. Med sig har de en god portion rå power og deres nye album ‘HØJSPÆNDT’, der har fået ros fra både anmeldere og publikum.
Bandet består af Uffe Lorenzen, Palle Demant og Jens Eyde, og sammen spiller de rock, som den lød før computere blandede sig i musikken. Alt er håndspillet og uden nogen former for digitale hjælpemidler, og det kan både mærkes og høres.
LYDSYN er kendt for at spille med høj intensitet og for at skabe en særlig stemning til deres koncerter og da albummet HØJSPÆNDT udkom i efteråret blev det til 5 stjerner hos musikmagasinet Gaffa og ifølge Ekstra Bladet præsenterer det nye album ‘en mere direkte og buldrende sound, der får papmembranen i ens højttalere til at blafre’, mens Kulturkapellet skriver at sangene på det nye album ‘nærmest skriger på at blive spillet live’ og det kan du opleve i aften på Mejeriet, når dørene åbner klokken 19:00 og koncerten starter klokken 20:00.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















