Hør hvordan du kan opleve Europa med tog

2. marts 2020 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Flere og flere danske rejsende er begyndt at vende ryggen til flytrafik, fordi de er bekymret for klimaet inspireret af det svenske ”flygskam”. Men derfor er ferien ikke i fare. Europa er fyldt med spændende rejseoplevelser for både store og små – steder du kan komme til med tog.

På biblioteket i Nordborg kan du onsdag klokken 16:30 møde forfatter Britt Sallingboe, som i en sen alder er blevet tognørd og klima- og miljøbevidst.

Britt Sallingboe har skrevet en spændende bog om at opleve verden på en togrejse: “Oplev Europa med tog – en rejseantologi for individuelle rejsende”. Om at nyde samværet med sine medrejsende, kigge på udsigten fra togvinduet og have tid til langsomhed, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Britt Sallingboe vil dele ud af sin viden om togrejser og om de praktiske ting som for eksempel at finde billige billetter til rejsen og hvad man gør, når tingene går skævt.

Der skal ikke betales entré – man møder bare op.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...