Hofmarskallet: Prinsgemalen går på pension

1. januar 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Som meddelt i Hendes Majestæt Dronningens nytårstale har Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen besluttet at gå på pension med virkning fra 1. januar 2016 efter mere end 40 års virke for Danmark og danske interesser., skriver hofmaskal Michael Ehrenreich i en pressemeddelelse.henrik

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Kongelige Højhed vil ”drosle ned”. Det indebærer, at Prinsgemalen fremover ikke deltager i en række officielle arrangementer og begivenheder, bl.a. nytårskure, Folketingets åbning, ambassadørmodtagelser og statsbesøg i udlandet.

Derimod vil Prinsgemalen fortsat deltage i andre arrangementer af officiel karakter, herunder nytårstaflet og forskellige begivenheder, der finder sted, hvor Regentparret har residens.

Hans Kongelige Højhed beholder hovedparten af sine protektioner og æreshverv, og Prinsgemalen vil som hidtil deltage i en bred vifte af gøremål, bl.a. indenfor kunst og kultur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beslutningen ventes ikke at få konsekvenser for Kongehusets samlede aktivitetsniveau. De berørte opgaver vil blive løst af Hendes Majestæt Dronningen eller øvrige medlemmer af den kongelige familie. Derfor lægges der ikke op til ændringer i den samlede statsydelse til Kongehuset.

Prinsgemalen glæder sig til at få mere tid til at beskæftige sig med kunst, litteratur og musik – områder, der alle står Prinsgemalens hjerte nær.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...