Hold øje med de røde tekstilposer fra SONFOR i din postkasse

Røde tekstilposer med en guide er på vej til borgerne (pressefoto)
Røde tekstilposer med en guide er på vej til borgerne (pressefoto)
4. september 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Tekstilaffald og affaldssortering kan være besværligt at forholde sig til og fra i dag begynder SONFOR at omdele røde tekstilposer med en guide til borgerne i Sønderborg-området.

“Vi er helt med på, at affaldssortering kan være både besværligt og tidskrævende i hverdagen. Men det nytter, og vi gør en forskel ved at tænke en ekstra gang over, hvilken genbrugsbeholder de forskellige ting skal i”, siger Jesper Ryegaard Rasmussen, der er affaldschef hos SONFOR.

Tekstilaffald er en del af det daglige affald, og det er vigtigt, at alle gør en indsats for at sortere det korrekt, skriver SONFOR. Ved at sortere tekstilaffaldet korrekt kan SONFOR reducere mængden af affald, der ender på forbrændingsanlægget og i stedet genanvende materialerne til nye produkter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med tekstilposerne ønsker SONFOR at gøre det lettere og mere gennemskueligt for borgerne i Sønderborg Kommune at sortere deres affald. De røde tekstilposer deles ud til alle husstande i Sønderborg Kommune i uge 36, så hold øje med den røde kuvert i postkassen, skriver SONFOR.

SONFOR oplyser, at hvis nogen mod forventning ikke har modtaget tekstilposerne, kan de udfylde en formular på SONFORs hjemmeside fra fredag den 6. september til den 1. oktober – så vil poserne blive sendt til hjemadressen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Poserne kan derefter købes hos SONFOR på Ellegårdvej 8 og det er også muligt at købe tekstilaffaldsposerne på genbrugspladserne og i alle BALS-butikkerne.

Du kan læse mere her på SONFORs hjemmeside og få tips til, hvordan tekstilsortering i hjemmet kan gøres lettere, og hvordan dit tekstilaffald bliver genanvendt til nye produkter.

 

20. september 2024 Sport, Sønderborg

Se hvordan det gik SønderjyskEs håndboldherrer

20. september 2024 Sport

Fredag aften tog SønderjyskE imod Ribe-Esbjerg i Sydjysk Sparekasss Skansen og det var tanken at SønderjyskE skulle spille sig til en sejr efter nederlaget ude mod Nordsjælland. “Siden vi var på Nordsjælland har vi arbejdet med vores defensiv og så er det planen, vi spille hurtigt”, sagde SønderjyskEs træner, Rasmus Vandbæk til erhvervsklubmedlemmerne inden kampen. […]

Læs mere...