Holm Amatør Teater afsluttede sæsonen med stor succes

Holm Amatør Teater har afsluttet årets forestillinger. Pressefoto

Holm Amatør Teater har afsluttet årets forestillinger. Pressefoto

14. marts 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Holm Amatør Teater (HAT) har netop afsluttet sæsonen, der bød på fire forestillinger fordelt over fem dage fra onsdag til lørdag. 416 personer havde købt billet til årets forestillinger, hvoraf to aftener var helt udsolgte. Det glæder HAT, der ser det som en bekræftelse på, at publikum har store forventninger til næste års forestillinger. Ifølge teateret er det en tradition, som de er stolte af at leve op til.

Forberedelserne til forestillingerne strækker sig over to måneder, hvor både skuespillere og frivillige arbejder hårdt for at skabe en god oplevelse for publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Instruktørgruppen bidrager med stor erfaring og nye ideer, der sikrer, at forestillingerne udvikler sig fra år til år. Især sminke-, scene-, lyd-, lys- og effektfolkene spiller en vigtig rolle bag kulisserne, hvor der konstant eksperimenteres med nye detaljer.

Derudover har teateret et fast team, der sørger for, at både skuespillere og gæster føler sig godt tilpas og kan slappe af. I alt består teaterets frivilligkorps af 21 faste medlemmer, som suppleres af yderligere 12 frivillige under selve forestillingerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det skal være en helhedsoplevelse at besøge Holm Amatør Teater, og vi glæder os allerede til næste år”, lyder det fra formanden for Holm Amatør Teater, i en pressemeddelelse.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...