Hos Sønderjysk Forsikring fortsætter de gode takter med lønsom vækst

9. september 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hos Sønderjysk Forsikring, der tidligere havde sit hovedsæde i Sønderborg, fortsætter de gode takter med lønsom vækst ind i ny strategiperiode, hvor ambitionerne er mindst lige så høje, som de var i foregående periode.

Tallene for 1. halvår 2021 viser en flot fremgang i vækst og et fornuftigt forsikringsteknisk resultat på 22,6 millioner kroner og en egenkapital på 560,6 millioner.

”Vi er kommet godt fra start i 2021 med endnu et godt halvårsregnskab, hvor vi er særlig stolte over, at vi både kan fremvise vækst på top- og bundlinjen”, fortæller administrerende direktør Frank Abel i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1. halvår viser en vækst i bruttopræmieindtægter på 26,1 procent set i forhold til samme periode sidste år.

”En stor del af væksten kommer fra vores nye partnerskabsaftaler, hvor vi gennem forskellige aktører har fået godt fat på bilmarkedet. Men også partnerskabet med Det Faglige Hus har stor betydning for den udvikling, vi oplever lige nu. Og det er kun lige startet. Vi har store forventninger til det potentiale og de muligheder, der ligger i de partnerskaber”, siger Frank Abel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den nye strategi begyndes på at digitalisere og automatisere til fordel for kunderne.

”Der er ingen tvivl om, at vores kunder sætter pris på det særlige fokus, vi altid har på en god kundeoplevelse, både når du bliver kunde, når du er kunde, og når du har en skade. Det fortsætter vi med – kombineret med at kunderne vil opleve nye innovative løsninger og nye digitale værktøjer i fremtiden”.

Det 1. halvår bærer præg af, at antallet af storskader ligger lavere i forhold til tidligere, også selv om samfundet nu er kommet i gang igen. Vi ser et erstatningsniveau i 1. halvår på 61,8% procent og en afledt combined ratio på 92,3.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette sammenholdt med et tilfredsstillende investeringsresultatet på 7,3 millioner kroner er også medvirkende årsager til et halvårsresultat efter skat på 24,1 millioner.

”Vi har fået en helt forrygende start på den kommende strategiperiode, som blev skudt i gang i januar 2021 og som løber frem til udgangen af 2025. Vores vækst er mere end fordoblet i forhold til tidligere og vi har en lav skadesprocent, hvilket har medført en meget solid indtjening i 1. halvår 2021”, siger den administrerende direktør.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...