Hotel Alsik og andre restauranter retter straks ind efter nye Corona-anbefalinger

8. december 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Direktør John Ankjær fra Hotel Alsik får nogle travle dage i kølvandet på onsdagens Corona-pressemøde, hvor der blev sagt, at nattelivet lukker ned fra midnat til klokken fem om morgenen.

“Det betyder, at vi skal have justeret på vores julefrokoster, så de stopper til tiden og det samme skal vi gøre med vores nytårsarrangement”, siger John Ankjær til SønderborgNYT. Regeringen har opfordret til, at virksomheder aflyser deres julefrokoster, men der er ikke tale om et forbud mod at holde dem alligevel.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har meget stor betydning for hjælpepakkerne, om der er tale om en egentlig nedlukning eller en anbefaling og vi skal bruge nogle dage på at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen”.

Han fortæller videre, at gæster skal bruge mundbind i restauranterne, når de ikke sidder ned og derudover skal der vises Coronapas.

“Vores personale har også Coronapas og det bliver tjekket hver gang de møder ind”.

Heidis Bierbar har åbent i aften og igen torsdag aften og torsdag er natklubben Lola også åben.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og fra fredag er det slut”, siger Tom Holden fra Rekom, som står bag de to steder og også Skaal.

“På Skaal har vi nogle mindre julefrokoster og de kan sagtens holdes”, siger Tom Holden og tilføjer:

“Restauranterne er på ingen måde lukket ned og jeg håber på, at sønderborgenserne stadig vil besøge os, så vi trods alt har en omsætning. Der er nemlig ikke noget, som tyder på, vi får hjælpepakker”.

Regeringens anbefalinger:

Virksomheder opfordres til at aflyse årets julefrokost på grund af høje smittetal. Mette Frederiksen opfordrer også alle danskerne til at skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Private og offentlige arbejdspladser opfordres til at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang.

Restriktioner fra 10. december

Nattelivet lukkes ned og må ikke holde åbent efter midnat. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Der kan heller ikke købes alkohol i butikker fra midnat til klokken 5.

Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende.

Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas.

Artiklen fortsætter under annoncen

Restriktioner fra 15. december:

I grundskolerne hjemsendes børnene fra 0. til 10. klasse fra og med onsdag 15. december til og med 4. januar. Det gælder dog ikke elever på specialskoler og specialklasser.

Også sfo’er og andre fritidstilbud holdes lukket i samme periode.

Der tilbydes nødpasning for elever omfattet af lukningen.

Fra den 19. december lukker efterskoler og frie fagskoler.

 

18. april 2024 Politik, Sønderborg

Politikerne er glade for de valgte at være selvbudgetterende

18. april 2024 Politik

I Venstre er vi glade for, at vi anbefalede og i budgetaftalen tog fælles ansvar for selvbudgettering fremfor statsgaranti som grundlag for kommunens budget i 2024. Prognosen viser lige nu en gevinst til Sønderborg Kommune på 22, 6 millioner kroner som følge af, at vi vedtog selvbudgettering. Det sagde Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, […]

Læs mere...