Hotel Comwell: Lørdag er det elevernes aften

1. marts 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften sætter godt 60 gæster sig til rette i restauranten på Hotel Comwell, hvor de skal nyde en fire-retters

Simon Wagner og Winnie Pedersen glæder sig til lørdagens store udfordring.

Simon Wagner og Winnie Pedersen glæder sig til lørdagens store udfordring.

Artiklen fortsætter under annoncen

menu, som kokkeeleverne har stykket sammen. Der skal selvfølgelig serveres de helt rigtige vine til maden – og dem har tjenereleverne valgt ud.

Målet med aftenen er at give gæsterne en helt fantastisk aften, hvor de oplever, hvordan kokke- og tjenerelever formår at sammensætte en menu og vine, der spiller sammen. Og samtidig får gæsterne oplevelsen af et køkken og en tjenerstab, der også går hånd i hånd.

“Det er tredje gang, jeg er med til det årlige elevarrangement, hvor det er os elever, der får lov til at stå for alt”, siger kokkeelev Winnie Pedersen, der er færdig med sin uddannelse om et halvt år.

Artiklen fortsætter under annoncen

I hverdagen er det køkkenchefen, der står med ansvaret for køkkenet og det er også ham, der sætter de forskellige menuer sammen.

“Men den ene gang om året trækker han sig i baggrunden og lader os stå med hele opgaven”, siger Winnie Pedersen til SønderborgNYT. Køkkenchefen har kigget varebestillingen igennem og spurgt, om eleverne er sikre på, der ikke skal købes mere eller mindre.

“Vi er sikre på, vi har beregnet rigtigt, så der hverken er købt for meget eller for lidt”, siger kokkeeleven. Eleverne har lavet en kuvertpris og lagt et budget ud fra den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serveringen

Tjenerelev Simon Wagner er med i elevarrangementet for anden gang og han er tæt på at have det forkromede IMG_9456overblik over lørdagens arrangement.

“Vi er ikke helt på plads med valget af vine endnu, men det når vi sagtens inden lørdag”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både elever og faglærte møder på lørdag kl. 10, hvor eleverne skal lede slagets gang frem til og under elevarrangementet.

“Inden gæsterne kommer skal køkkenet jo forberede maden og vi skal have dækket borde og gjort klart til at tage imod gæsterne”, siger Simon Wagner til SønderborgNYT. Han fortæller, at når vinene er valgt ud, så skal han finde frem til, hvordan duften og smagen er – ligesom han skal vide, hvilken druesort den kommer fra.

Simon Wagner mener, at en tjeners vigtigste opgave er, at der skabes en rigtig god stemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det skal vi selvfølgelig nok gøre”, siger han og garanterer, at gæsterne kommer til at nyde en pagtfuld menu, herlige vine og rigtigt hygge sig imens.

God læringIMG_9459

For eleverne betyder elevarrangementet en aften, hvor der kan høstes værdifuld læring.

“I hverdagen er det jo de uddannede, der sørger for at tingene kører. Det er vigtigt, vi også prøver at gøre det, så vi kan klare den udfordring, når vi har fået vores svendebrev”, siger de to elever.

“Hvis der er SønderborgNYT-læsere, der gerne vil være sammen med os lørdag aften, så kan der bestilles bord på telefon 7442 1900”.

Menuen

Amus:

Chokolademoussebund med rødbedesorbet.

Forret:

Jordskokke-suppe med tigerrejer og kyllingeskind.

Mellemret:

Foie gras med braiseret svinekæbe i kål

Hovedret:

Fyldt mørbrad med sprødt, svampesauce, kjartoffel fyldt med porre/pastinak, æble/løgkompot, minigulerod og persillerodschips

Dessert:

Ny fortolkning af citrontærte med rødbede, kaviar og chokoladeparfait

billede

 

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...