HOTEL Sønderborg Kaserne er åben i julen

16. december 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Selvom Sønderborg går ind i en ny lockdown, lukker HOTEL Sønderborg Kaserne ikke for deres hotel.

”Vi gør alt, hvad vi kan for fortsat at kunne byde gæster velkommen og sørge for at sikkerheden er i orden. Vi har fået mange nye, gode vaner i 2020 – og vi oplever, at vores gæster er rigtig gode til at passe på og tage hensyn til både hinanden og os”, siger hotelejer Thorben Jensen i en mail til SønderborgNYT.

Med hotellet åbent, giver det derfor stadig overnatningsmuligheder for dem, som måtte have brug for det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er der trangt i det lille hjem, så kan julegæster med fordel vælge at sove på hotel i stedet, så man på den måde ikke ender med at være for tætte – også selvom man har glædet sig til at se familien i juleferie.

Der gøres opmærksom på, at alle forholdsregler stadig overholdes, så alle gæster kan føle sig trygge og nyde et ophold i Sønderborg. Udover ekstra rengøring med sprit og værnemidler som mundbind og handsker, så er HOTEL Sønderborg Kaserne også meget opmærksomme på pladsfordelingen – for eksempel placeres morgenmaden på flere etager, så der ikke samles for mange personer på samme sted.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ophold kan bookes direkte på HOTEL Sønderborg Kasernes hjemmeside.

Har man spørgsmål er man mere end velkommen til at kontakte hotellet på [email protected] eller 7370 0000.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...