Hotel Sønderborg Strand har fået overblik over mulige CO2-besparelser

21. marts 2021 Erhverv
Foto: Hotel Sønderborg Strand
Foto: Hotel Sønderborg Strand

Hos Hotel Sønderborg Strand sætter man fokus på grøn adfærd, som bidrager positivt til hotellet og deres bæredygtighedsprofil. Det gælder madspild, affaldssortering, håndklæderne vaskes kun efter behov, der er vandspareordninger på værelserne med videre.

”At få gennemgået virksomheden giver et godt overblik over muligheder for CO2-besparelser. Vi synes, det har været godt at få nogle fagfolk ud og screene virksomheden, så vi ved hvor vores største potentialer ligger. Vi vil fortsat arbejde videre med at energieffektivisere – både for at spare penge og CO2”, fortæller ejendomschef Erik Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Scanenergi har hjulpet Hotel Sønderborg Strand med arbejdet og i forbindelse med Scanenergis gennemgang af hotellet, blev der observeret en høj returtemperatur på fjernvarmemåleren. Derfor vil det være muligt for virksomheden at spare penge på at få indstillet og at få sat returtemperaturen ned. Hotel Sønderborg Strand arbejder med at optimere fjernvarmeflowet.

Der er mange gode muligheder for, at investere grønt med en tilbagebetalingstid på op til fem år, dog har Hotel Sønderborg Strand med sin planlagte investering i en Danfoss-beholder unit accepteret en tilbagebetalingstid på 10 år, hvilket er meget imponerende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Af og til kræves der ikke en investering for at spare penge eller CO2. For på Hotel Sønderborg Strand blev der observeret, at en nedregulering af flow på brugsvandscirkulation vil kunne spare hotellet næsten 6000 kroner og tæt på to tons CO2 om året.

Hotel Sønderborg Strand har yderligere mulighed for at foretage teknisk isolering i et teknikrum. Dette vil spare hotellet for 4000 kroner og yderligere et tons CO2 om året. Alt imens der blot er tale om en tilbagebetalingstid på 2,8 år. Med afsæt i anbefalingerne vil Hotel Sønderborg Strand nu sætte yderligere fokus på CO2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne artikel er bragt i samarbejde med ProjectZero.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
8. februar 2023 Erhverv, REGIONALT

Nu er der sat navne på Norlys’ repræsentantskabsmedlemmer

8. februar 2023 Erhverv

Efter godt tre ugers valgkamp er der nu sat navne på de 671 lokale andelshavere, som de næste fire år udgør den øverste myndighed i energi- og telekoncernen Norlys. Repræsentantskabsmedlemmerne er valgt af og blandt Norlys’ 800.000 andelshavere, og hele 189 af de nyvalgte er andelshavere, som træder ind i Norlys’ repræsentantskab for første gang. […]

Læs mere...