Hugo Jensen fortsætter som formand i Haveforeningen Skovly

10. august 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På den rykkede generalforsamling i Haveforeningen Skovly blev Hugo Jensen genvalgt som formand for to år mere og der var ændringer på flere af de andre bestyrelsesposter.

Generalforsamlingens ordstyrer var kredsformand Preben Sørensen, der guidede sikkert gennem de mange punkter, hvor det første var formandens beretning.

“I år blev der åbnet for vandet tidligere end sædvanligt og det skete uden vi måtte bryde ind i nogle af husene for lukke vandhaner”, sagde formand Hugo Jensen til de 30 personer, som var mødt op i Ulkebøl Forsamlingshus for at deltage i generalforsamlingen, drikke kaffe og spise lagkage.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har også købt en havetraktor og det betyder, at der nu med ujævne mellemrum bliver slået græs på fællesarealerne”, sagde formanden blandt andet. Han opfordrede desuden alle haveejere til at sørge for at give deres mailadresse til bestyrelsen, så der hurtigt og nemt kan sendes beskeder ud.

“Og så kan jeg fortælle, der ikke har været meget med indbrud og forresten har vi en fælles forsikring, som dækker indbrud og brand og den er billig”.

Den fælles vej

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden kom også ind på, at den fælles vej nogle steder er meget hullet.

“I skal sørge for at fylde hullerne ud for jeres havestykke – ellers gør vi det for Jer – mod betaling”.

Nu hvor der blev sagt noget om den fælles vej, så fik formanden også pointeret, at man højst må køre 20 kilometer i timen på vejen gennem kolonihaven.

“Der er nogle, der kører for stærkt, selvom vi har sagt det til dem. Det er dem, der er det, vi kalder: Udenfor pædagogisk rækkevidde”.

Haver sælges hurtigt

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2019 er der solgt 15 haver – og de er solgt til priser fra 0 til 257.000 kroner.

Regler ændres lidt

Bestyrelsen foreslog, at generalforsamlingen fik mandat til at gribe ind, når haveejere groft misligholder deres haver og for eksempel fylder dem med skrammel.

“Vi vil gerne have mulighed for at få ryddet op og sende regningen for oprydningen til haveejeren. Det sker naturligvis først, når haveejeren er blevet advaret først”, sagde Hugo Jensen, som fik opbakning fra alle fremmødte minus en enkelt, som stemte imod.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsen havde mindre held med at sikre sig mandat til at gøre noget ved, at der er haveejere, som bruger deres kolonihavehus som helårsbeboelse.

“Der er nogle regler, som siger, vi gerne må overnatte i kolonihaver i efterårsferien, jule- og påskeferien”, sagde en haveejer og derefter blev forslaget trukket.

Formanden spurgte derefter en enkelt haveejer, hvad der skulle gøres for, at han stoppede med at bo i haven hele vinteren.

“Det er meget let. Du kan jo bare købe min have til en fornuftigt pris”, sagde helårsbeboeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kaffepausen blev ikke brugt på at aftale et ejerskifte.

 

 

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...