Humlehøj-Hallerne bliver Sønderborgs nye vaccinationscenter

Pressefoto (c) Sønderborg Kommune
Pressefoto (c) Sønderborg Kommune
25. februar 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Stråbjergvej 1 i Sønderborg bliver helt sikkert en adresse, som langt de fleste borgere i Sønderborg Kommune snart kan udenad for her ligger Humlehøj-Hallerne, og snart bliver det placeringen af vaccinationscenteret i Sønderborg Kommune.

Det betyder, at alle borgere i kommunen, der ønsker Covid-19 vaccinen, fremover skal vaccineres her. Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det står klart efter en aftale mellem Sønderborg Kommune og Region Syddanmark. Regionen påbegynder opbygningen af vaccinationscenteret mandag den 1. marts 2021 og vurderer, at Humlehøj-Hallerne skal være vaccinationscenter frem til og med august.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det vigtigste for os lige nu er at komme videre i Covid-19 forløbet, og derfor stiller vi naturligvis hallerne til rådighed som vaccinationscenter for regionen, så hele vaccinationsforløbet kan foregå så smidigt og nemt som overhovedet muligt. Det er begge parters vurdering, at Humlehøj-Hallerne er et rigtig godt valg, for anlægget består af to idrætshaller med god plads og gode faciliteter, og det gør, at der kan vaccineres rigtig mange borgere hver dag på en forsvarlig måde. Vi er også meget tilfredse med, at vaccinationscenteret ligger i vores kommune, så mange ældre og sårbare ikke skal køre langt”, siger Aase Nyegaard, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune er i gang med at informere brugere og foreninger om omdannelsen af Humlehøj-Hallerne til vaccinationscenter.

”Lige nu er der meget få aktiviteter i hallerne, men når der lempes på Covid-19 restriktionerne, og vi igen må dyrke idræt, så får det betydning for nogle af de foreninger, der normalt benytter hallerne. Det vil kommunen selvfølgelig være med til at afbøde så meget, som det overhovedet er muligt ved at hjælpe med faciliteter andre steder. Den dialog skal vi have med foreningerne i den kommende tid”, siger Stephan Kleinschmidt, der er formand for Kultur, Idræt, Handel og Turismeudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derimod vil brugere af svømmehallen og andre foreninger, der har faciliteter hjemhørende i Humlehøj-Hallernes kælder og andre lokaler, ikke blive berørt af vaccinationscenterets indflytning. De faciliteter kan bruges, når Covid-19 restriktionerne tillader det.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...