Humlehøj-hallernes hal 1 fortsætter som vaccinationscenter

8. juli 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sundhedsudvalget har onsdag godkendt en forlængelse af lejeaftalen og dermed fortsætter Humlehøj-Hallen som vaccinationscenter frem til og med den 24. oktober. Forlængelsen sikrer fortsat god adgang til vaccination og dermed en øget vaccinationsgrad. Forlængelsen vil få konsekvenser for adgangen til nogle faciliteter i Humlehøj-Hallen, og Sønderborg Kommune går nu i dialog med berørte foreninger og skoler for at finde alternative løsninger.

Det skriver Sønderborg Kommune.

For at tilpasse tilbuddet om vacciner til den aktuelle vaccinationskalender ønsker Sygehus Sønderjylland at forlænge lejeaftalen med Humlehøj-Hallen, der huser vaccinationscenteret, frem til og med efterårsferien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver rigtig god mening, at der fortsat er et godt vaccinationstilbud i Sønderborg Kommune, mener formanden for Sundhedsudvalget, Helge Larsen.

”Det har været en fordel for Sønderborg Kommune, at der er placeret et fast vaccinationscenter i kommunen. Andelen af borgere, der er påbegyndt vaccination i Sønderborg Kommune, ligger højere end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Syddanmark. Det skal vi holde fast i, for en høj vaccinationsgrad er vigtig for at undgå endnu en bølge af smitte i løbet af efteråret og vinteren med en eventuel nedlukning til følge”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forlængelsen af vaccinationscenteret vil fra den 1. september kun omfatte hal 1, fordi antallet af vaccinationer og nye afstandskrav betyder, at der er brug for mindre plads.

Det gør, at hal 2, hvor der er springfaciliteter samt klatrevæg, er klar til brugerne fra den 1. september.

At vaccinationscenteret forlænges får konsekvenser for nogle brugere af Humlehøj-Hallen efter sommerferien, fortæller næstformand i Sundhedsudvalget, Didde Lauritzen.

”Vi har jo stået i sundhedskrise og selv om vi forhåbentlig er på vej ud på den anden side af Covid-19 situationen, så har vi desværre brug for lidt mere tid. Det håber vi også, at hallens brugere har forståelse for, for ud over at flytte aktiviteter til andre haller, vil der også være behov for at flere hold skal flytte dage og tidspunkter for deres aktiviteter i perioden. Forvaltningen vil gå i dialog med de berørte foreninger med henblik på at finde så holdbare løsninger som muligt”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

En frigørelse af hal 2 vil være tilstrækkeligt for skolerne frem til efterårsferien, fordi en stor del af idrætsundervisningen i perioden mellem sommerferien og efterårsferien foregår udendørs.

 

 

16. april 2024 Samfund, Sønderborg

OMBOLD og kommunen vil favne endnu flere udsatte borgere

16. april 2024 Samfund

Gennem et tre-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med seks millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i […]

Læs mere...