Husflidsforeningen åbner dørene til Forårsudstilllingen

Husflid. Arkivfoto: Ole Kæhler

Husflid. Arkivfoto: Ole Kæhler

19. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Husflidsforenings aktiviteter har været spredt rundt til andre steder siden renoveringen af Reimer Skolen begyndte i 2019. Det fik et større omfang en ventet, og det trak ud i længere tid, før Husflidforeningen i september 2023 kunne begynde tilbageflytningen.

”Og sikke nye rammer vi har fået. Når jeg i dag går ind i bygningen kniber jeg mig stadigvæk i armen og tænker: Er det virkelig sandt, at fra at være i en kælder har vi nu de flotteste lokaler. Det er svært at sige tak til enkeltpersoner, for der er simpelthen så mange, der har set med velvilje på, at er her skulle vi være. Jeg tror, vi alle har stor respekt for, at det er en gave, som vi har modtaget. Det vil vi sige tak for Forårsudstillingen og Åbent Hus lørdag den 27. april fra klokken 14 til 17”, siger Rasmus Caspersen fra Husflidsforeningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen åbner udstillingen.

Ved udstillingen vises det, som medlemmerne arbejder med, og der vil være rigtig flot håndarbejde, kunsthåndværk og håndværk at se på. Nogle udstillere vil muligvis gerne sælge lidt af det, de har fremstillet, eller give dig et tilbud om at fremstille noget efter dit eget ønske – måske af materialer som du selv kan levere. De fem hold til trædrejning er udtryk for tilgang af medlemmer.

For dem der gerne vil i gang med at bruge deres hænder, vil udstillingen være en god lejlighed til at se hvordan man kan komme i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Forening er baseret på frivillige instruktører og vi er fantastisk godt stillet ved at Sønderborg Kommune stiller de nye flotte lokaler gratis til vores rådighed. Gensidig hjælpsomhed vores kendemærke: Den, der kan noget, hjælper andre med at komme i gang”, siger Rasmus Caspersen.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...