Husk Påskeudstillingen i Nygård

Skovfogedboligen Nygråd. Foto: Ole Kæhler
Skovfogedboligen Nygråd. Foto: Ole Kæhler
19. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I påsken er det oplagt at kombinere en tur i Nørreskoven på Als med en kunstoplevelse i den gamle skovfogebolig, Nygård, der udstiller værker af tre professionelle sønderjyske kunstnere.

De to kommer fra Højer. Det er Dan Thuesen, som også kaldes Marskens Maler, og keramikeren Jytte Lysgaard. Den tredje udstiller er Ole Prip Hansen, som bor på Kær halvø, skriver arrangørerne.

Udstillingen arrangeres af Foreningen Nygaard, der driver den gamle skovfogedbolig et som kulturmødested.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der holdes fernisering Skærtorsdag kl. 15 med musik med Sønderborg Musikskole og der er åbent til kl. 17. Derefter er der åbent Langfredag og til og med anden påskedag kl. 13-17.

Der er gratis adgang, og ved kunstudstillingen kan man købe brø’tort med kaffe, te eller juice til 50 kroner.