Huspriserne stiger i Sønderborg trods Corona-krisen

10. juni 2020 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

På landsplan er huspriserne steget med 1,2 procent det seneste år, og i Sønderborg Kommune er prisen steget med 5,4 procent.

Det viser de nye maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks, der er udregnet som tre måneders glidende gennemsnit for marts, april og maj – altså de tre måneder, hvor Corona-krisen har sat dagsordenen i Danmark.

Til sammenligning er boligprisen faldet i Aabenraa med 10,3 procent, mens huspriserne i Tønder er faldet med 7,7 procent og i Haderslev er det sket et fald i huspriserne med 3,6 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har nu de data, der skal til for at sige, at der har været en positiv prisudvikling på huse, mens corona har været her. Det er en prisudvikling, der blandt andet er båret frem af den høje handelsaktivitet, som vi har set i de seneste uger. Og det viser, at det foreløbig ikke er gået så galt med priserne, som vi kunne have frygtet kort efter nedlukningen af Danmark,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...