Hvad er et computerspil uden et symfoniorkester?

3. oktober 2022 Kultur

Sønderjyllands Symfoniorkester spiller koncerten Troldspejlet In Symphony, som er en symfonisk aften med Jakob Stegelmann og den bedste musik fra computerspillenes og de nørdede films verden. Hør orkestret genskabe de fantastiske musikalske stemninger, der er filmenes og spillenes livsnerve – den lyd, de ikke kan leve uden – og som gør, at vi bliver grebet. Koncerterne finder sted fredag den 28. oktober i Koncertsalen Alsion.

Fra nørdefilmene får vi både superhelte-musik, fantasy-klassikere og gyser- og science fiction-musik – nærmere bestemt musik fra blandt andet Star Wars, Godzilla, Mad Max, Gremlins, E.T., Superman og Jurassic Park. Som konferencier binder Jakob Stegelmann det hele sammen med sin velkendte entusiastiske fortælling præcis som vi kender det fra hans mangeårige optræden i Troldspejlet på DR, der har kørt lige siden ’89, skriver symfoniorkestret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingen kan være i tvivl om, at Jakob er den ultimative ildsjæl inden for animation, computerspil, tegneserier, fantasy og science fiction og sammen med dirigenten Peter Ettrup Larsen har han skabt dette unikke koncertunivers, der går et spadestik endnu dybere og tager fat i musikken som uundværligt virkemiddel i film- og spilgenren.

Film- og spilmusik sætter den helt rette stemning og har en understøttende rolle men til denne koncert vil man opleve, at musikken også kan stå alene og opleves på ny udenfor sin velkendte ramme om det er filmen eller computerspillet. Måske vil man efter koncerten endda opleve sin yndlingsfilm eller computerspil på en helt ny måde.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
7. december 2022 112, Nordborg

Brand i garage kunne brede sig til gårdlænge

7. december 2022 112

Først på aftenen kørte Augustenborg og Egens frivillige brandværn til en gård ved Guderup. “Der var ild i en garage, der er bygget sammen med en gårdlænge”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen fra Sønderborg Brand og Redning. De to frivillige brandværn fik hjælp fra stigevognen fra Sønderborg. “Branden blev slukket, inden den bredte sig”.

Læs mere...