Hvad med badebroen ved Fluepapiret?

Der er ikke meget badebro tilbage. Foto: Ole Kæhler

Der er ikke meget badebro tilbage. Foto: Ole Kæhler

9. maj 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad med badebroen?

Sådan er der mange mennesker, der spørger Tom Sivertsen, når de besøger Strandens Ishus

Badebroen ved Fluepapiret blev hårdt ramt af efterårets stormflod og i takt med, at foråret gik, så begyndte ejeren af Strandens Ishus at blive bekymret for, om der i det hele taget kommer en ny bro.

“Heldigvis har forvaltningen i går, onsdag, fortalt mig, at der kommer en midlertidig bro”, siger Tom Sivertsen til SønderborgNYT.

Andre steder, hvor badebroer også er smadret af stormfloden, der har brolaugene bygget dem op igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er sådan, at brolaugene får materialerne gratis af Sønderborg Kommune”, siger formand for Teknik, By og Boligvalget, Kirsten Bachmann til SønderborgNYT.

Der er ikke et brolaug, som passede broen ved Fluepapiret og det er ikke kommunens opgave at sætte en ny bro op.

“Jeg ved ikke, om kommunen laver en midlertidig bro til badegæsterne på Fluepapiret”, siger udvalgsformanden og tilføjer:

“Måske er der nogen, der går sammen og udgør et brolaug og så kan de stille en ny bro op. Et brolaug kræver jo ikke stiftende generalforsamling og andet bureaukrati”.

5. juni 2026 Politik, Debat, Nordborg, Samfund

Læserindlæg: Hvorfor er en advokatundersøgelse mere kontroversiel end varmepriserne?

5. juni 2026 Politik

Janne Wølke Friis Søgnen, Liberal Alliance, Sønderborg, skriver: Læserindlæg: Hvem bekymrer sig om hvor borgerne skal finde pengene? Ved byrådsmødet den 28. maj blev tonen sat fra start med et stærkt og personligt indlæg fra Helge Nielsen fra Nordals. Han er én blandt rigtig mange borgere, der i disse måneder oplever markante stigninger i varmepriserne fra […]

Læs mere...