Hvad var det for et samfund sønderjyderne forlod?

19. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hvordan var livet i Sønderjylland året før Første Verdenskrig brød ud, og var livet meget anderledes i kongeriget Danmark?

Det er spørgsmål, som bliver belyst i en ny foredragsrække, som Historisk Samfund for Sønderjylland arrangerer.

Første gang på mandag den 26. februar på Rigsarkivet på Haderslevvej i Aabenraa.

Hundredeårs-jubilæet for Genforeningen nærmer sig og vil blive markeret med masser af foredrag og arrangementer. Forinden vil det være naturligt at se på det samfund, sønderjyderne forlod”, siger formanden Hans Schultz Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerne til de fire foredragsaftener vil blive præsenteret for to korte foredrag pr.aften med fokus på livet i Sønderjylland umiddelbart før krigen brød ud.

På hvilken måde havde den preussiske forvaltning præget landsdelen gennem et halvt århundredes styre?

Havde fremmedherredømmet kun skyggesider?

Bidrog det preussiske styre også til modernisering og fremskridt?

Datoer:

Mandag 26.februar:

Demokrati og medbestemmelse

Dr. phil. Hans Schultz Hansen: Det politiske system og forvaltningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mag art. Jørgen Witte: Presse, offentlighed og ytringsfrihed.

Mandag 5. marts:

Det sociale system, sundhed og velfærd

Læge, dr. med. Johannes Brix: Sygehuse og læger.
Fhv. arkivar, dr. phil. Lars N. Henningsen: Socialforsikringsordninger og fattigforsorg.

Mandag 12. marts:

Skoler og undervisning

Museumsinspektør Kim Furdal: Undervisningen.
Fhv. ledende psykolog Helge C. Jacobsen: Skolens bygninger og udstyr.

Mandag 19. marts:

Kunst og arkitektur

Artiklen fortsætter under annoncen

Fhv. museumsleder Peter Dragsbo: Byggestil.
Kunsthistoriker Grethe Bay: Billedkunst