Hvem kigger med når du bruger din computer?

8. december 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag kan du kigge indenfor hos Nova Data mellem klokken 10 og 13, hvor der er julehygge. Vi står klar med gløgg og æbleskiver og Brian O’Driscoll spiller for os, siger butiksejer Kenan Hansen til SønderborgNYT. Han tilføjer, der naturligvis er en bagtanke med hyggen.

“Det vigtigste er, at Nova Data har besøg af eset, som er eksperter i computerbeskyttelse og det med at beskytte computeren og vores smartphone skal vi allesammen tage alvorligt”, siger Kenan Hansen og fortæller, at der er rigtigt mange, der har antivirus på computeren, men ikke på deres mobiltelefon.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men smartphones er lige så sårbare som computere er og i dag har man adgang til sin bank og Mobilepay via mobilen, så der er al mulig grund til at sikre sig”.

Der er en del, som tænker, at der ikke er en hacker, som synes, det er interessant at hacke menigmands pc eller smartphone – og de tager fejl.

“Hackere skyder med spredhagl og eksempelvis får mange mennesker mystiske mails – og dem skal man for alt i verden bare slette uden at klikke på noget som helst”, siger Kenan Hansen, som anbefaler folk at kigge ind i Nova Data på lørdag, hvor eset har en ekspert i butikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han kan fortælle alt om hackere og om beskyttelse”.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...