Hvem vil køre cafeen i Det Sønderjyske Hus videre?

28. juli 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det Sønderjyske Køkken åbnede for fire år siden og kontrakten med den første forpagter – to kokke – udløb i juni i år. Duoen har ikke ønsket at søge om en ny fire-årig periode. Det Sønderjyske Køkken, som deler adresse med Visit Sønderborgs turistbureau og Frivillighedens Hus, har stået tomt siden 1. juni.

Sønderborg Kommune havde tidligere på året forpagtningen i udbud, men fordi der kun var lille interesse for udbuddet, har kommunen valgt at justere vilkårene i udbudsmaterialet. Det betyder, at man nu kan byde på cafédelen alene – eller at man kan byde på drift af både caféen og forskellige sundhedstilbud og kurser i husets undervisningskøkken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Cafeen skal fortsat være en kilde til alt det, der gør Sønderjylland unikt – smagene, nydelsen, historien, kulturen og naturen. Men samtidig med, at sønderjyske produkter skal ligge øverst på menukortet, så skal det også være en forretning. Derfor er jeg glad for, at udbudsmaterialet er justeret, så iværksættere, restauratører, kokke eller andre kan se spændende muligheder i det”, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget.

“Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg håber, at den kommende forpagter også vil udnytte mulighederne, der ligger i, at huset har et meget fint undervisningskøkken”, siger udvalgsformanden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Sønderborg-området er vi er rigtigt gode til innovativ produktudvikling og det skal cafeen gerne være et billede på. Med lokalt producerede fødevarer og gode smagsoplevelser skal caféen være en introduktion til oplevelsesøkonomierne i handelslivet, erhvervslivet og turismen og byde på oplevelser, der inspirerer og begejstrer både turister og lokale borgere”, siger Heidi F. Jørgensen, der også er medlem af Sundhedsudvalget.

Læs mere om kommunale udbud på kommunens hjemmeside.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...