Lørdagens Motorshow i Sønderborg midtby har været en kæmpe succes og byen var fyldt af biler, motorcykler og knallerter og mange lokale og turister fik set de superflotte køretøjer, siger citychef Axel Nielsen til SønderborgNYT.
Alle køretøjer havde et lille skilt med et nummer og gennem en afstemning på Vores Sønderborgs Facebookside, blev de flotteste køretøjer valgt.
Hos bilerne var det Thomas Jacobsen, der havde succesbilen – nummer 122 – som fik flest stemmer.
Nr. 2 blev bil 157, Jimmi med sin Golf. Nr. 3 blev bil 131, Brian Callesen
Motorcykler havde også en klar vinder: Nr. 202 med Pias Harley fik absolut flest stemmer.
Andenpladsen gik til Jan med nummer 200 og tredjepladsen fik Jesper med nummer 203.
Knallerterne havde også en klar vinder:
Nicolai på nummer 301 fik flest stemmer. Knallert 307 blev nr. 2 og knallert nr. 312 fik en flot tredjeplads.
”Jeg tænker, at vi gentager arrangementet næste sommer”, siger Axel Nielsen.
Her kan du se billeder af nogle af vinder køretøjerne.














