Hvis skybruddet rammer…

4. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis din kælder ligger lavt i forhold til kloaksystemet, er du særlig udsat for at få kloakvand i kælderen.

Når det regner meget kraftigt, også kaldet skybrud, kan kloaksystemet blive overbelastet, så vandet stiger op over rørene og skaber oversvømmelser, skriver Sønderborg Forsyning.

Desværre kan Sønderborg Forsyning ikke umiddelbart hjælpe dig, hvis din kælder står under vand – det er og bliver dit forsikringsselskab, der skal hjælpe i den situation.

Det er forsyningens ansvar at fjerne dit spildevand i huset fra stueplan og op – du har selv ansvaret for at aflede spildevand fra kælderen. Det er altså dit ansvar at sikre din kælder mod oversvømmelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg Forsyning er vi ansvarlige for, at det offentlige kloaksystem er i orden – og det offentlige kloaksystem går normalt ind til skel på din og andres ejendom.

Vi gør naturligvis alt, vi kan, for at sikre en effektiv afledning af regn- og spildevand. Vi arbejder konstant på at forbedre kloaknettet og vi prøver  – ved hjælp af omlægninger, renoveringer og bassiner – at forbedre systemet, så det kan klare endda meget store vandmængder.

Desværre er vi ikke herre over naturen, og vores indsats er ingen garanti, når voldsomme regnskyl sætter ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om oversvømmelser på Sønderborg Forsynings hjemmeside

7. december 2024 Samfund, Sydals

Første spadestik til Hørups nye og grønne fitnesscenter

7. december 2024 Samfund

Hørup Ungdoms- og Idrætsforening er stolte af at præsentere en ny og bæredygtig tilføjelse til foreningens faciliteter: Et grønt fitnesscenter, der forventes at stå færdigt til sommeren 2025. Projektet, der har været under udvikling siden februar 2019, markerer et stort skridt mod at fremme både sundhed og fællesskab i lokalsamfundet. Første spadestik til byggeriet blev […]

Læs mere...