Hvordan overlever dyr og mennesker langvarig faste?

Pressefoto
Pressefoto
13. marts 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Slanger trives, modsat os mennesker, med at æde enorme måltider efter lang tids faste. På biblioteket i Sønderborg kan du tirsdag høre, hvordan forskere med udgangspunkt i slangers ekstreme fordøjelsessystem prøver, at blive klogere på, hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste.

Det fortæller Tobias Wang, professor i zoofysiologi og sektionsleder for zoofysiologi på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet om i et live-streamingforedrag på biblioteket i Sønderborg på tirsdag klokken 19, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle kender følelsen af at være sulten, og de fleste kan sikkert genkende den gentagende lyst til mad i løbet af dagen. Modsat os mennesker trives slanger med at æde enorme måltider efter lang tids faste.

Med et ekstremt fordøjelsessystem kan slanger efter mange måneders faste nemlig æde mere end deres egen kropsvægt og studier på Aarhus Universitet har været med til at forklare hvordan og hvorfor stofskiftet stiger under fordøjelsen af de enorme måltider. Den nyeste forskning viser også, at slangernes muskler vokser under fordøjelse – helt uden motion – og en forståelse af den evne kunne være fordelagtig i at forhindre mennesker i at miste muskelmasse under sygdom og aldring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forskning i slangens ekstreme fordøjelsessystem giver indblik i hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste, og foredraget vil derfor drage paralleller til mennesket i perioder uden føde. Herunder hvordan ekstrem, længerevarende underernæring påvirker hele menneskekroppen og leder til fysiologisk forfald. En del af denne viden stammer fra studier i Warszawas ghetto, hvor jødiske læger udførte fysiologiske målinger under 2. verdenskrig.

Der kan hentes billet på bibliotekets hjemmeside.

23. april 2024 Kultur, Sønderborg

Sebastian fra Sønderborg får Musikforlæggernes Ærespris

23. april 2024 Kultur

For 12. år i træk overrækker Musikforlæggerne Æresprisen til en dansk personlighed, der har gjort sig særligt bemærket i dansk musik. Gennem årene er prisen bl.a. gået til navne som Lars Ulrich, Anne Linnet, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Boel og Lise Cabble. I år går prisen til sanger, sangskriver, musiker, komponist og instruktør Sebastian med det […]

Læs mere...