Hypnoseterapi Sønderborg inviterer til foredrag med Lars Mygind

17. august 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Forfatteren, underviseren, inspiratoren og foredragsholderen Lars Mygind vil med sit foredrag ”Dine Geniale Gener” sætte fokus på kroppen og sindets evne til at helbrede sig selv med hjælp fra nyeste viden indenfor både komplementær, alternativ og traditionel behandling. Lars Mygind ved, at der er en anderledes og overraskende måde at forstå kroppen, sindet og sygdom på.

Det kan du høre om, når Lars Mygind holder foredrag den 21. september klokken 19 i Sønderborghus, skriver Hypnoseterapi Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Lars Mygind holder foredrag, bliver tilhørernes syn på sundhed og sygdom løftet. Gennem underholdende læring tager han tilhørerne med på en rejse gennem sindet og kroppen for at forstå celler, kost, motion, hvile, medicin og lægekunst på nye måder. Lars Myginds foredrag er baseret på hans egne erfaringer, mere end 10.000 klienter og ikke mindst bogen ”Dine Geniale Gener” af Dawson Church, som han har været redaktør på, hvor et evolutionerende paradigme udrulles.

I foredraget vil Lars Mygind fremlægge lidt af sin viden om sammenhængene mellem omverdenen, sindet og kroppens funktion. I forbindelse med sundhed og sygdom bliver denne viden en værdifuld indgang til en ny og naturlig forståelse for personlig udvikling og helbredelse, hvor både den traditionelle behandling og kroppens egne helbredelsesmekanismer inddrages. Denne brede tilgang til sundhed og sygdom kaldes METAsundhed, og den har hjulpet mange mennesker med kroniske smerter og lidelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af foredraget kommer Lars Mygind ind på både teori og en lang række eksempler, som giver tilhørerne noget at tænke over. Blandt andet forklares, hvordan det vi normalt kalder sygdom i virkeligheden er en del af kroppens naturlige regenerationsproces. Denne proces kan vi understøtte, men ofte sker det modsatte: vi bekæmper kroppens regenerationsproces, og vi risikerer derfor stoppe processen, at gøre situationen værre eller i værste fald kronisk.

”METAsundhed er en radikal ny måde at forholde sig til krop og sind på. Derfor vil foredraget helt sikkert provokere manges vante forestillinger om, hvem de selv er, og hvilke kapaciteter de selv besidder til at kurere sygdom. Hvis man ikke er parat til at blive rask, overrasket og udfordret, så bør man blive hjemme,” siger Lars Mygind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er man omvendt parat til at blive både underholdt, rørt og en del klogere så mød op til Lars Myginds foredrag. Lars Mygind er særdeles rutineret foredragsholder, som med en stor viden om sit emne og en underholdende stil tager sit publikum i hånden. Siden det første foredrag i midten af firserne år er det siden blevet til flere hundrede foredrag landet over.

Bestil dine billetter via Hypnoseterapi Sønderborg: [email protected] – Mobil: 2174 1875