I august begynder Nordborg Mandskor igen

28. juli 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sig nærmer tiden for at vi igen starter op i Nordborg Mandskor. Mange er ivrige efter at komme i gang med at synge igen, efter at vi har ligget underdrejet siden første uge af marts. Da ikke mindst Danmarks Radio med deres udsendelser med fællessang i fjernsynet har gjort sit til at holde gejsten oppe blandt os alle sammen, har vi fået bevis for, at sangglæden i allerhøjeste grad lever og har det godt i Danmark, skriver korlederen i en pressemeddelelse.

Men nu skal vi jo – forhåbentlig – tilbage til normale tilstande, hvorfor fællessang igen kan dyrkes i de lokale kor. Vi i Nordborg Mandskor håber derfor, at de herrer, som har fået lyst til selv at synge og har en ledig aften om mandagen, kommer og er med i Sognegården i Nordborg fra 19:30 til 21:30.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal nok tage godt imod alle nye.

Vi lægger blidt ud mandag den 10. august, hvor vi vil bruge den første aften til synge en masse kendte og elskede sange fra folkehøjskolesangbogen. Derefter skal vi i gang med at øve de sange, som skal vi skal synge i Havnbjerg kirke til høstgudstjenesten i september, og senere skal vi til at øve på et par andre sange, der skal bruges til guldkonfirmation i Havnbjerg Kirke i oktober måned.

Vi håber at se mange både nye og gamle sangere til vort hyggelige samvær og ønsker alle en fortsat god sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...