I dag åbner Oyisi Sushi & Wok i Perlegade med nyt sushi-koncept med 20 procent rabat

17. januar 2020 Erhverv

I dag, fredag, slår Oyisi Sushi & Wok dørene op til et helt nyt sushi-koncept, hvor gæsterne bestiller retterne med en iPad ved bordene i stedet for som tidligere, hvor sushi-retterne kom ’kørende forbi’. Samtidig er restaurenten blevet udvidet, så der nu er plads til 80 gæster. De seneste 14 dage har sushi-restauranten været lukket for at gøre klar til det nye koncept.

”Vi glæder os rigtig meget til at præsentere det nye koncept for vores gæster i dag, hvor de i ro og mag kan finde de sushi-retter, de ønsker på den iPad, de bliver udstyret med – og hurtigt herefter fårgæsterne de bestilte retter serveret ved bordet”, siger Liu, der er Sushi hos Oyisi Sushi & Wok i Sønderborg til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra i dag og frem til den 17. februar tilbyder Oyisi Sushi & Wok i Sønderborg 20 procent i rabat til de gæster, der ‘Synes godt om’ på deres Facebook side og kan vise det til personalet.

”Kvalitet og smag det vigtigste for os og derfor betyder det rigtig meget, at retterne altid er helt friske. Tidligere kasserede vi en del sushi-retter, fordi de skal serveres friske, men med det nye koncept undgår vi en masse madspild, fordi køkkenet kun producerer de retter, der bliver bestilt af gæsterne. En gevinst for vores gæster og for miljøet”, siger Liu.

Hos Oyisi Sushi & Wok i Sønderborg går den japanske stil igen i både madlavning og indretning – og restauranten har et stort udvalg af både nigiri-sushi og maki-ruller og derudover et stort udvalg af sticks.

 

Skrevet af: Michael michael@sonderborgnyt.dk