Siden kommunalvalget i 2013 har mindst 155 kommunalpolitikere skiftet parti.
I Sønderborgs byråd er det Sven Jensen, der sagde farvel til Slesvigsk Parti og blev budt velkommen i Venstre og det er Karsten Höyer Grau, der forlod Dansk Folkeparti og skiftede til Nye Borgerlige, som så fik en plads i kommunalbestyrelsen.
Jyllands-Posten opgjorde i maj 2017 det samlede antal til 148. Siden har i hvert fald syv politikere fulgt efter.
Partihop falder tilsyneladende ikke i god jord hos en del af vælgerne, skriver Information.
Voxmeter har i september spurgt 1029 danskere, om det er i orden, at kommunalpolitikere skifter parti i løbet af en valgperiode.
Nej, svarer 54 procent. 30 procent siger ja, mens 16 procent svarer “ved ikke”.
Muligheden for partihop er vigtig
Ifølge grundloven er politikere kun bundet af deres egen overbevisning og kan altså frit skifte parti, hvornår det skal være.
Og selv om nogle vælgere kan føle sig snydt, så mener forskningschef Roger Buch, DMJX, at muligheden for at skifte parti er et vigtigt element i demokratiet.
“Ved at give mandatet til politikeren skaber man en mere ligeværdig magtbalance mellem de menige politikere og partiapparatet”.
“Det kan jo være, at den politiker er i meget bedre overensstemmelse med sine vælgere”, siger han.
Forskellige lokale initiativer forsøger dog at forhindre partihop.
Og hos Enhedslisten skal alle kandidater til kommunalvalget skrive under på, at de opgiver deres mandat, hvis de skifter parti. På samme vis står det i partiets vedtægter, at partiet ikke vil acceptere mandater fra partihoppere.
