I Kværs er der en vejledning for brug af landsbybussen

18. april 2016 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

For at sikre at landsbybussen bliver anvendt mest mulig og så sikkert som muligt så har Kværs, Tørsbøl og Snurom Landsbyråd lavet regler for lån, pasning og aflevering af bussen.landsbybusser_0088

Bussen er booket på alle hverdage fra kl. 06.00 til kl. 08.00 til transport af skolebørn til Kværs Idrætsfriskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle borgere i Kværs, Tørsbøl og Snurom landsbyområde kan låne den otte personers bus. Den må ikke anvendes til hyrevognskørsel.

Bussen står parkeret ved Kværs Idrætsfriskole, Avntoftvej 10, Kværs, hvor den skal afhentes og afleveres. Den kan bookes online på www.kvaers-sogn.dk, hvor man i en kalender kan se hvornår bussen er ledig.

Har man ikke mulighed for at foretage elektronisk booking, kan man ringe  på telefon 42 30 76 40.

 

Bussen skal afleveres ren, evt. vasket ude og inde. Ligeledes skal den være fuldt optanket. Det accepteres dog at der mangler max. 1 ltr. for kørsel fra nærmeste tank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bussen kan bruges til alle former for personbefordring, familie, venner, naboer, foreninger, skole, børnehave m.m.

Ved kørsel over 100 km afregnes kr. 3,00 pr. km ud over brændstofforbruget.

 

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...