I Nybøl står den kommende uge i idrættens tegn

Nybøl Nor Løbet. Arkivfoto: Ole Kæhler
Nybøl Nor Løbet. Arkivfoto: Ole Kæhler
2. august 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På mandag begynder idrætsugen i Nybøl og den foregår i sagens natur på sportspladsen.

Mandag fra klokken 17 er der forskellige spil og lege fra vores legetrailer, og ansigtsmaling.

Familiebingo i det store telt

Seniorfest i klubhuset. Maden laves af vores fantastiske køkken team, og musikken leveres af GB musik v Glenn Bonde.

Tirsdag mellem 17:30 og 19 er der Børnefrokost i teltet.

Klokken 17:30 er der en times yoga for voksne i den store sal – husk at tage en måtte med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klokken 19 spilles der fodboldturnering – og holdene skal møde et kvarter før.

Onsdag klokken 18 kommer spejderne og viser hvad de kan.

Der er også leg med vand. Broager Frivillige Brandværn kommer med brandbil, og leverer vand til leg – og der er også en skumkanon.

Torsdag er det en god idé at have løbesko på, hvis du altså skal være med i Nybøl Nor-løbet, skriver arrangørerne.

Nybøl Nor familieløb starter kl. 17 og du skal komme 16:40 og få dit startnummer.

Artiklen fortsætter under annoncen

800 m og 2 km løb, 2 km og 5,5 km Nybøl Walk, 5,5 km og 10 km løb

Præmieoverrækkelse i 800 m og 2 km løb samt 5 og 10 km løb.

Klubben kommer med sumobryderdragter til børn, teenager og voksne, samt en wipeout maskine og hoppepude til de små. Så kom ned og udfordre dig selv lidt eller måske en udfordring med nogle venner.

Klokken 18 er der lottospil i det store telt, der er rigtig mange fine præmier, så kom og vær med. Husk i år skal der købes billet.

På fredag klokken 20 er der havetraktor- og cykelringridning for voksne. Der er samling på Kirkebakken, den gamle fyldeplads. Der er præmie til den bedst udklædte havetraktor – og ikke ATV eller lign.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der serveres skovhuggersteak eller kyllingebryst med hjemmelavet kartoffelsalat.

Nybøl Cup-Fodbold: Stor syv mands herreturnering.

Rune og Allan underholder med musik på terrassen.

Lørdag er der et stort program, som starter klokken 10:30 med ringrideroptog, hvor Sønderborg Garden spiller foran optog med ryttere, cykler og havetraktorer.

Cykelringridning for børn, bare mød op. Husk at børnene der deltager i cykelringridning også er med i optoget.

Der er præmier til alle – også til bedst pyntede cykel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Garden giver lille koncert på pladsen.

Byvandring – Vi mødes ved Brugsen kl. 13, hvorefter der er byvandring og turen slutter ved sportspladsen lige til kagetid – og her venter der et kæmpe kaffebord i teltet og det er den lokale bager, der sponsorerer en kæmpe kage.

Teltbal, hvor Men With Manners spiller op og underholder. Adgang uden spisebillet efter kl. 22.00 – og adgangskravet – udover en billet er, at man er mindst 18 år.

 

 

 

 

11. september 2024 Erhverv, Gråsten

Kommunen har ikke giver grønt lys for udlejning

11. september 2024 Erhverv

Sønderborg Kommune har i slutningen af august modtaget henvendelse om ejendommen Kværsgade 21 i Kværs. Årsagen til brevet er, at borgere i Kværs er bekymrede over, hvor mange personer, der kan komme til at bo i ejendommen og under hvilke forhold. Sønderborg Kommune har ikke givet tilladelse til, at der kan flytte personer ind på […]

Læs mere...