I.P. Nielsens Fonden er åben for ansøgninger

17. marts 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I 2007 blev I.P. Nielsen Hjemmet i Sønderhav solgt og pengene sat i en fond – I. P. Nielsen Fonden til minde om Dronning Ingrid.

Fonden uddeler i år midler for ottende gang.penge

Det sker den 3. august på Sandbjerg Gods ved Sønderborg, hvor fondsbestyrelsen igen har den store glæde, at Hendes Kongelige Højhed, prinsesse Benedikte, som er protektor for fonden, har givet tilsagn om at forestå legatuddelingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fondsbestyrelsen har et ønske om at placere legatuddelingen skiftende steder i landsdelen. Det har hidtil været – i nævnte rækkefølge – på Gråsten Slot, Restaurant Bind (det tidligere I.P. Nielsen Hjemmet), Gram Slot, Sønderborg Slot, Museum Sønderjylland i Tønder og Brundlund Slot i Aabenraa.

Frist 1. maj

Fristen for at sende ansøgninger til fonden er den 1. maj. Ansøgninger skal sendes til Sønderborg Kommune, sekretariatet, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg, eller pr. mail til Tove Wilhelmsen, Sønderborg Kommune, på [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgningerne til fonden skal indeholde en beskrivelse af og et budget for det påtænkte projekt, og ansøgerne kan vente besked om fondsbestyrelsens afgørelse i løbet af juni.sfo

I fundatsen hedder det, at ”fonden yder støtte til ideelle formål til gavn for børn og unge i Sønderjylland, herunder til pædagogisk udviklingsarbejde for sønderjyske skolebørn. Fonden yder bl.a. støtte til projekter, hvor der lægges vægt på oplevelser og læring, der understøtter børn og unges sønderjyske identitet i en globaliseret verden, og som udvikler deres sociale færdigheder”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projekterne kan tage udgangspunkt i temaer som kultur, natur og teknik, historie samt sundhed og trivsel. Kun projekter i de fire sønderjyske kommuner kan støttes, og målgruppen er børn i en alder, der svarer til folkeskolens 0. til 10. klasse.

Se mere om fonden på hjemmesiden www.ipnielsenfonden.dk

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...