I sit foredrag sætter Niels Krøjgaard dig ind i svindlernes psykologi

Niels Krøjgaard. Pressefoto

Niels Krøjgaard. Pressefoto

18. december 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Der er svindlere overalt – men hvordan og hvorfor bliver de ved med at lykkedes? I sit nyeste foredrag tager Niels Krøjgaard dig – den 6. september i Sønderborg Teater – med dybt ind i svindlerens psykologi. Det bliver underholdende og lærerigt –  og så bliver du klædt på til at kunne vende snyd til afsløret, skriver arrangøren, Tikko.

I disse tider eksploderer svindel på nettet. Kryptovaluta. Romance scams. Svindlerne vil have dine penge, og de lykkedes desværre i langt højere grad end det altid fremgår. Men hvorfor er vi så nemme at narre, og kan alle blive snydt?

Artiklen fortsætter under annoncen

I foredraget vil Niels Krøjgaard gå på opdagelse i den menneskelige hjerne for at vise, hvor nemt vi alle kan blive snydt. Du får også indsigt i forskellige svindelmetoder, så du i fremtiden kan genkende dem og undgå dem. Og så vil han skabe forståelse for, hvorfor det er så svært for ofrene at komme ud af kløerne på svindlerne.

Der er svindlere overalt

Med Niels Krøjgaards viden bliver du klædt på til at kæmpe imod, så du undgår at falde i en af de mange fælder, som bliver lagt for dig. Viden er nemlig det vigtigste våben mod svindlere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det hele bliver leveret med humor, glimt i øjet og live-eksempler på scenen, så der er lagt op til en underholdende og afslørende aften i Niels Krøjgaards selskab.

Psykologisk entertainer og en moderne Sherlock Holmes

Niels Krøjgaard er både en af landets absolut førende psykologiske entertainere, en moderne Sherlock Holmes og samtidig også en yderst efterspurgt foredragsholder af fagprofessionelle. Med mange års erfaring inden for nonverbal kommunikation og manipulation har Niels Krøjgaard undervist hundredevis af politifolk, løst opgaver for PET og været med til at uddanne specialstyrker hos Rigspolitiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Niels Krøjgaard bliver benyttet som fagekspert, når politiet og tv har brug for udtalelser om professionelle svindleres metoder.

Billetter finder du på Tikkos hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...