I skoleferier ringes der ekstra meget til Dyrenes Vagtcentral

7. februar 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I skoleferierne kommer telefonerne på Dyrenes Vagtcentral 1812 på overarbejde. Men det er ikke nødvendigvis fordi, at der er flere dyr i nød. Camilla Jensen, der er leder af Dyrenes Vagtcentral 1812, forklarer, at der sker en stigning i opkald om sæler i nød, når folk får fri.

”Vi kan mærke det på Dyrenes Vagtcentral 1812, når folk går på ferie, tager en tur på stranden og ser en sæl ligge i vandkanten. Det er de fleste ikke vant til, så vi får mange opkald fra folk, der tror, sælerne er i nød”, siger Camilla Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men sælerne er de fleste tilfælde ikke i nød. De hviler sig sandsynligvis bare i sandet, forklarer Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse:

”Sæler kan ikke opholde sig i havet hele tiden. De har faktisk behov for hvile på stranden eller en sten”, siger han.

Hvornår er en sæl i nød?

”Hvis man ser en sæl, der ligger alene på stranden, er det vigtigt at huske på, at det er helt normalt, at de også hviler sig engang imellem. Der er derfor ikke noget usædvanligt ved, at den bare ligger i sandet”, siger Michael Carlsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har sælen derimod tydelige skader eller tegn på sygdom, er det vigtigt at ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812, der ud fra sælens tilstand kan vejlede om, hvorvidt den er i nød.

Sæler er vilde dyr, og det er vigtigt at holde afstand til dem, fordi de vil føle sig truede, hvis et menneske nærmer sig.

 

 

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...