Ib Hansen er ansat hos Evald Møller Bolig & Erhverv

22. marts 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Ib Hansen fra Høruphav skal sælge og udleje ejendomme i Sønderborg-området og resten af Sønderjylland, skriver Evald Møller Bolig & Erhverv i en pressemeddelelse.

Ib Hansen, der bor i Høruphav, har en lang karriere indenfor den finansielle sektor, hvor han blandt andet var direktør i Nordeas filial i Sønderborg, inden han i 2006 startede eget firma i byggebranchen med fokus på ejendomsinvesteringer og projektudvikling.

I 2012 blev Ib Hansen ansat som erhvervschef i ejendomsmæglerkæden EDC Erhverv Poul Erik Bech i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er han en del af Evald Møller Bolig & Erhverv i Aabenraa og med ni års erfaring skal han være med styrke den kædeuafhængige ejendomsmæglers position på det sønderjyske erhvervsmarked.

Ib Hansen er medlem af Erhvervsklubben i Sønderborg, hvor han beklæder posten som revisor.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...