Midlertidigt stop med at teste sundhedspersonale for Covid19

21. marts 2020 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

På grund af mangel på reagenser til test for COVID-19 er der indført et midlertidigt stop for at teste personale for sygdommen. Stoppet omfatter sundhedspersonale og andet kritisk personale i Region Syddanmark, kommuner og almen praksis i regionen.  Det er indført for at sikre tilstrækkeligt testkapacitet til at kunne undersøge patienter indlagt til undersøgelse for COVID-19.

I perioden vil der fortsat kunne foretages test på syge borgere, der bor på plejehjem – efter aftale med egen læge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Reagenser er en mangelvare i hele landet, fordi leverancen fra Roche Diagnostics A/S, som ellers var stillet i udsigt, ikke kommer. Der arbejdes på højtryk for at sikre nye leverancer til landet snarest muligt, skriver Region Syddanmark, der forventer at have en løsning i løbet af den kommende uge.

Alle skal følge samme retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Det midlertidige stop for COVID-19 test af personale, betyder, at alle ansatte skal følge samme retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen:

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansatte, der har symptomer på eller mistanke om COVID-19, skal blive hjemme

Ansatte kan efter 48 timers symptomfrihed møde på arbejde igen

HUSK – støt den lokale handel! 

INFORMATION OM COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYTs Corona-kategori

Lad os stå sammen – hold afstand!

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...