Igen en rørende lyscermoni ved Stafet for Livet

Arkivfoto

Arkivfoto

2. september 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Traditionen tro var det Michael Vogensen, der med en fin række rørende sange lagde op til lystalen ved Stafet for Livet, hvor Janne Hinrichsen fortalte om det at have døden tæt på.

“Jeg har været fighter gennem 12 år, men er rask nu”, sagde hun.

“Det er 10 år siden, jeg var til min allerførste lyscermoni og jeg havde aldrig drømt, at cermonien rører så mange mennesker”, sagde Janne Hinrichsen.

“Her mindes vi dem, der er væk – og vi tænker på alle dem, der kæmper. Livet kan synes så let og enkelt og pludselig blive fyldt med angst og sorg. Men livet er værd at kæmpe for”, sagde lystaleren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Værdsæt det du har, rejs, elsk, nyd nærværet – en dag kan det pludselig være for sent”, sagde Janne Hinrichsen.

Hun slutter sin tale med at læse op:

“Vi venter hele ugen på, det bliver fredag. Hele året på, at det bliver sommer. Og vi venter hele livet på lykken”.

“Stop med at vente. Lev livet”.

Nærvær er alt

“Vi lever i en tid, hvor alle travlt og rigtigt mange har opmærksomheden rettet mod deres mobil og ipad. Og det allervigste mellem mennesker, det er nærvær”, sagde Maria Montell, sangerinde og ambassadør for Kræftens Bekæmpelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter sang hun – uden musik – Chaplins “Smile”.

“Ja, husk at smile, for så er det hele ligesom lidt lettere. Og husk nærværet, altså at være tilstede, hvor du er”, sagde sangerinden.

Maria Montell havde troet, hun blot skulle synge en enkelt sang, men i Sønderborg skulle der synges to.

“Så jeg vil synge *vem kan segle for uten vind’, som jeg synes passer rigtigt godt, fordi den også handler om nærvær og den betydning, som det har”, sagde hun.

 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...