Impact the Future støttes med knap to millioner kommunale kroner

16. juni 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Anerkendte iværksættere arbejder på at skabe en international, årligt tilbagevendende erhvervskonference i Sønderborg.

”Der er 10 år tilbage til at indfri FNs 17 verdensmål, som i 2015 blev vedtaget af 196 lande og EU. 10 år tilbage til at skabe de vedvarende, globale ændringer, som kloden skriger på. Og vi er bagud, viser FN’s statusrapport fra 2019. Langt bagud”.

Sådan lyder det fra en gruppe anerkendte, unge iværksættere, som på den baggrund har taget initiativ til Impact the Future – en ny, årlig international konference, der skal samle virksomheder, organisationer og enkeltpersoner for at dele viden, udtænke innovative løsninger og sætte ekstra skub til en fremtid, der lever op til FNs verdensmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Impact the Futures vision at skabe en ny moderne hybrid model af World Economic Forum, med hovedsæde i Sønderborg, og med forbindelse ud i det globale fællesskab af byer og lokale satelitevents, hvorved projektet kan skabe lokal inspiration med globalt impact.

Foreningen bag projektet har siden 2020 bestræbt sig på at oprette et lokalt sekretariat- og søger Sønderborg Kommune om 375.000 kroner i støtte i hvert af de kommende fem år.

Onsdag besluttede Økonomiudvalget at bevilge pengene.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det gjorde vi, fordi det er den vej, vi skal – og vi ser gerne Sønderborg bliver vært for konferencen”, sagde borgmester Erik Lauritzen, da mødet i økonomiudvalget var slut.

“Pengene henter vi fra ProjectZero, som betaler 20.000 kroner, Clean skal af med 145.000 kroner og Center for Verdensmål slipper 210.000 kroner”.

Erhvervskonferencen vil være det faste omdrejningspunkt, udmøntet i en årlig erhvervskonference med flere end 1000 deltagere lokalt i Sønderborg og et globalt online publikum, der årligt vil vokse sig større og større. Foreningen bestræber sig på, at projektet i år 2026 vil have engageret 600.000 relevante deltagere, 600 virksomheder og 70 byer, globalt, skriver kommunens forvaltning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hertil er der gennem de seneste to års arbejde med lokale partnere i Sønderborg samt internationalt opstået interessante udviklingsprojekter i forlængelse af foreningens vision og mission. Det inkluderer projektet ’digital valley’, realiseringen af mulige udviklingsprojekter i samarbejde med Realdania samt engagering af internationale netværk i samarbejde med BMW foundation.

Sekretariatet vil de næste fem år arbejde aktivt på at aktivere disse muligheder samt udvikle og udbygge erhvervskonferencen i Sønderborg med et forventeligt afkast i form af forøget erhvervsturisme på baggrund af den grønne viden og forgang, samt en international forbindelse med samlingspunkt i Sønderborg vil have en effekt på tiltrækning og fastholdelse af morgendagens talent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover støtten fra Sønderborg Kommune, har foreningen indgået et flerårligt partnerskab med BMW foundation, der både bidrager økonomisk og med indhold samt internationalt netværk. Der er sideløbende søgt samarbejde i en fem-årig periode og om tre millioner kroner hos BMC fonden. Partnerskaber med Nordisk Ministerråd, Digital Hub Denmark, Ingeniørforeningen IDA og Vækstfonden fra konferencen i 2021 er fastholdt.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...