Indblik fra Børneland: Frivillige kræfter og glade børn

Børneland byder på gratis aktiviteter for børn under Ringriderfesten.

Børneland byder på gratis aktiviteter for børn under Ringriderfesten.

11. juli 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Midt i festpladsens summen ligger Børneland – et farverigt og livligt område, hvor børn kan kaste sig ud i alt fra hoppeborge og guldgravning til ponyridning og lasergames. Her er ingen brug for kontanter. I stedet betaler børnene med guldmønter, som de får i hånden, når de træder ind i det børnevenlige univers, der hvert år bygges op som en del af Ringriderfesten i Sønderborg.

I et live-indslag har vi mødt Kristian Nordstrøm og Emily Kragh, som begge er dybt engageret i Børneland, Kristian som ansvarlig for området, og Emily som frivillig gennem mange år. Hun fortæller, at det er fællesskabet, stemningen og glæden i børnenes ansigter, der får hende til at komme tilbage år efter år. Hun håber, at flere får lyst til at give en hånd med, både fordi det er hyggeligt, og fordi det giver et godt sammenhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kristian fortæller, hvordan Børneland har udviklet sig gennem årene. Hvert år er der blevet bygget videre med nye aktiviteter, bedre rammer og mere struktur, men hele tiden med det samme mål: at skabe et trygt og sjovt sted, hvor alle børn kan være med, uanset hvem de er.

Og der er nok at kaste sig over. Lørdag kan man blandt andet opleve cykelringridning, et festligt cykeloptog, teater, ballonklovn og et liveshow med Morten Münster og Tobias Madsen. Søndag fortsætter legen med blandt andet lasergames, koncert, børnenes ringriderfrokost og farvel og tak med trylleri og balloner. Programmet kan findes på Børnelands hjemmeside.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...