Informationsmøde i Nordborg om miljøundersøgelserne af Vindmølleparken Lillebælt Syd

7. november 2018 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Forsyning er klar med resultaterne af miljøundersøgelsen vedrørende Vindmølleparken Lillebælt Syd og inviterer i uge 48 alle borgere til informationsmøde i Nordborg, hvor borgerne kan høre om undersøgelserne og stille spørgsmål til eksperterne.

Så hvis du er interesseret i at vide, hvordan Vindmølleparken Lillebælt Syd påvirker miljøet så deltag i mødet i Nordals Idrætscenter mandag den 26 november fra klokken 19-21.

Rapporten, der er udarbejdet af COWI, fortæller blandt andet emnerne befolkning og menneskers sundhed, landskab, natur på land, marin natur, fugle, Natura 2000, støj og sejladssikkerhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

På mødet vil det være muligt at stille spørgsmål til resultaterne af undersøgelsen, f.eks. undersøgelser af dyreliv, havbund eller andet.  Når rapporten efterfølgende er indsendt til Energistyrelsen, vil den komme i offentlige høring i 2019, og der vil i den forbindelse vil der blive afholdt borgermøder.

Planen er, at fra 2022 kan Vindmølleparken Lillebælt Syd producere grøn strøm til titusinder af husstande og virksomheder og Lillebælt Syd indgår i Sønderborgs ProjectZero vision om at blive CO2-neutral allerede i 2029. Forudsat at etableringen bliver godkendt, så kan parken være i drift i 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vindmølleparken vil få en kapacitet på 160MW. Det betyder, at den kan levere grøn strøm svarende til forbruget i 140.000 husstande. Samtidig vil den medvirke til at reducere CO2-udledningen med ca. 250.000 tons om året.