Ingen nye parkeringspladser i Sønderborg By

Masterplan skal optimere brug af parkeringspladser. Arkivfoto

Masterplan skal optimere brug af parkeringspladser. Arkivfoto

6. februar 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Hvis du har svært ved at finde en ledig parkeringsplads tæt på byens handelsgader, er der ikke udsigt til, at det bliver nemmere i fremtiden. ‘Masterplan for Parkering i Sønderborg By’, som blev godkendt af Teknik-, By- og Boligudvalget på tirsdagens udvalgsmøde, betyder, at der ikke kommer flere parkeringspladser i Sønderborg By.

”Der kommer ikke flere parkeringspladser i Sønderborg by. Vi vil kigge på, hvor der er behov for parkeringspladser, men undersøgelser har vist, at der er nok parkeringspladser. Det er nok ikke det, folk oplever, men det er, fordi de rigtig gerne vil holde meget tæt på, da de ikke har lyst til at gå særlig langt. Men overordnet set har vi nok parkeringspladser”, siger formanden for Teknik-, By- og Boligudvalget, Kirsten Bachmann, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Masterplanen indeholder 10 konkrete handlinger, der skal hjælpe med at løse både nuværende og fremtidige parkeringsudfordringer i Sønderborg By. En af hovedtiltagene er at udnytte parkeringsarealerne bedre, hvilket vil skabe mere effektiv brug af de eksisterende pladser. Som SønderborgNYT skrev i går, indgår det også i Masterplanen, at det skal være slut med, at store autocampere parkerer natten over på Slotskajen.

Venstres Tage Petersen ser frem til at udmønte planen og sætte handling bag de mange fine ord:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med den her plan vil vi gerne cementere Sønderborg som en stærk regional handelsby, hvor det er let at finde parkering – også for turister. Planen har opbakning fra Handelsstandsforeningen og restaurationsbranchen, og samtidig skal planen gerne understøtte den grønne omstilling og de ændrede mobilitetsformer, vi ser ind i,” siger Tage Petersen til SønderborgNYT.

Et centralt mål er også at gøre alternativerne til bilen mere attraktive. Det inkluderer blandt andet udvikling af en grønnere og mere indbydende bymidte med flere faciliteter for cyklister og fodgængere. På den måde sigter planen mod at skabe en by, hvor flere mennesker vælger alternative transportformer frem for bilen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil gerne have folk til at blive inde i byen, men vi vil også gerne have dem til at smutte hurtigt igen, f.eks. efter 4 timer, så de kan handle og spise frokost. Men så vil vi også gerne have et nyt hold ind,” siger Kirsten Bachmann til SønderborgNYT.

Masterplanen for parkering og mobilitet understøtter flere af Byrådets visioner for 2022–2025, og tiltagene skal ikke kun løse parkeringsudfordringer, men også bidrage til at tiltrække flere borgere, virksomheder og turister til Sønderborg Kommune. Det er Byrådet der endelig skal godkende Masterplanen på deres møde den 26. februar 2025.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...