Ingen udsigt til mere skoleåbning i Sønderborg

23. februar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sundhedsministeren ser ifølge TV2 Nyhederne positivt på muligheden for at de ældste elever i 9. og 10.-klasserne i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm kan komme tilbage i skolerne i den kommende tid.

Indsatsgruppen indstiller for landsdelene Vestjylland og Nordjylland, at alle afgangselever i grundskoler samt på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser kommer tilbage med 50 procent fremmøde under forudsætning af test to gange om ugen.

Efterskoler genåbner med fuldt fremmøde ud fra en model med særlige smitteforebyggende foranstaltninger beskrevet af Sundhedsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes også, at regeringen skal åbne lidt, så vi ikke helt mister modet og når åbninger sker med afsæt i sundhedsfaglige beslutninger, så er det fint”, siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen til SønderborgNYT.

“Det virker fornuftigt at der laves regionale genåbninger og når vi ser smittetrykket i Aabenraa og Kolding samt Flensborg, så kan det være svært for eksperterne at anbefale, der åbnes for skolerne i Syddanmark og dermed Sønderborg”, siger Helge Larsen.

Regeringen melder onsdag ud, hvad der kommer til åbne.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...