ipnordic: Destilleriet Als byttede vindercheck fra Årets Ipris til kontanter

24. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag middag fik Krestian Muusmann fra Destilleriet Als byttet sin store papcheck til rede kontanter hos ipnordic i Gråsten.

Checken, der er beviset på, at Destilleriet Als vandt Årets Iværksætterpris 2018 og fordi det er ipnordic, der giver prisen, så var det i Gråsten, pengene skulle hentes.

“Vores virksomhed, ipnordic, var jo også iværksættervirksomhed en gang og vi vil gerne støtte andre. Jo flere succesfulde, lokale iværksættervirksomheder, jo flere arbejdspladser”, siger Charles Ginnerskov fra ipnordic til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modtageren af de 25.000 kroner er naturligvis både glad og stolt.

“Det er dejligt at få 25.000 kroner at arbejde med – og så er det jo skønt, at Destilleriet Als fik den flotte anerkendelse, der ligger i at blive valgt som den bedste idé”, siger Krestian Muusmann fra Destilleriet Als.

Destillriet leverer sin gin i æsker.

“Og de æsker får vi lavet på Sønderborg Produktionhøjskole, så vi handler lokalt”, siger Krestian Muusmann til SønderborgNYT.

Der er pant på gin-æskerne, så Destilleriet Als er også klimavenlige.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dét, at vi vandt Årets Ipris, har faktisk også løftet vores salg”, siger han.

Vandt prisen i december

Den 6 december blev Destilleriet Als kåret som Årets Iværksættervirksomhed 2018 og med prisen fulgte der hele 25.000 kroner fra ipnordic.

Det var et dommerpanel, der valgte Destilleriet Als som vinder foran to andre iværksættervirksomheder.

Sejren kom i hus ved det årlige Ipris-arrangement på BC Syd, hvor Sønderborg Vækstråd og Sønderborg Iværksætter Service var værter.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...