ipnordic er med til at uddanne unge mennesker

Arkivfoto
Arkivfoto
28. januar 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Manglen på praktik-, elev- og lærlingepladser hos danske virksomheder har været kendt i mange år.

Erling Duus, formand for Dansk Industri i Sønderjylland, har for nylig endnu engang efterlyst et højere engagement fra virksomhederne, for at få løst problemet:

“Lige nu spørger virksomhederne efter kvalificeret arbejdskraft, og den kunne vi selv have været med til at uddanne”, sagde Erling Duus til SønderborgNYT, tidligere på måneden. Han glæder sig derfor over, at sønderjyske virksomheder som ipnordic lægger sig i selen for at tilbyde de unge praktik og lærepladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Forleden hørte vi, at Sønderborg kommune er den kommune i landet, der forholdsvis tilbyder flest lærepladser indenfor metalområdet. Derfor er det også en ekstra fjer i hatten, at vore virksomheder indenfor IT og digitale løsninger går foran for at tilbyde unge en praktikplads. Det sender et vigtigt signal til de unge om, at der er rigtig gode job- og karrieremuligheder med en erhvervsuddannelse”, siger Erling Duus.

ipnordic, som leverer telefoniløsninger til erhvervskunder landet over, har gode erfaringer med etablering af praktik- og elevpladser, og virksomheden prioriterer at give de unge de bedst mulige rammer for deres faglige og personlige udvikling. ipnordic har nemlig erfaret, at de med en målrettet indsats kan sikre virksomheden kvalificeret arbejdskraft på sigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

ipnordic har eksisteret siden 2011 og har allerede færdiguddannet tre elever, som alle er blevet tilbudt fastansættelse. Aktuelt har virksomheden syv elever og fire skolepraktikanter og håber på mange flere i fremtiden.

”Vi har rigtigt gode erfaringer med at have elever og praktikanter. En stor del af succesen ligger i at udnytte de muligheder, der er for at matche den enkeltes faglige kvalifikationer med de praktiske opgaver i virksomheden. Det giver kompetente og engagerede medarbejdere”, siger Thorben G. Jensen, CEO hos ipnordic.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det rigtige match

Opskriften på succes kan måske virke lidt banal, men først og fremmest handler det om at finde det rigtige match mellem virksomhed og praktikant, og her er et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne afgørende, fortæller ipnordic’s HR- og projektleder, Betina Roth Hoeck:

”Studievejlederne har en god fornemmelse af, hvilke elever der vil passe ind i virksomheden – og på den måde kan man højne sandsynligheden for et match, som også efter endt skolepraktik kan føre til ansættelse.”

Artiklen fortsætter under annoncen

ipnordic har allerede et godt samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner; b.la. EUC Syd, Erhvervsakademiet SydVest og Business College Syd – og anbefaler andre virksomheder, der vil have praktikanter, at sætte ind på denne type samarbejde.

Det rigtige match skal dog ikke kun findes mellem virksomhed og praktikant, men i høj grad også i koblingen mellem teori og praksis. Jørn Vesterdal, Undervisningschef, hos Erhvervsakademiet Lillebælt, siger:

”De opgaver, ipnordic giver vore studerende i praktikken, er udvikling af løsninger, der skal bruges i produktionen. Det er ”real life” udfordringer, de løser.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortsætter:

”Det allerbedste for Akademiet er, at ipnordic ansætter vore studerende efter endt praktik og afgangseksamen. Samarbejdet med ipnordic er simpelthen en win-win situation.”ipn

Dette synspunkt støttes af 22-årige Niels Patrick Jensen, der netop har afsluttet et praktikforløb hos ipnordic og færdiggjort uddannelsen til datamatiker.

”Praktikken har givet mig nogle erfaringer, man bare ikke kan få på skolen. Og når et vellykket praktikforløb ender med et jobtilbud, føles det lidt som om, jeg har fået en tyvstart på livet”, siger Niels Patrick Jensen der til februar starter i en fuldtidsstilling som IT-udvikler hos ipnordic.

7. december 2024 Samfund, Sydals

Første spadestik til Hørups nye og grønne fitnesscenter

7. december 2024 Samfund

Hørup Ungdoms- og Idrætsforening er stolte af at præsentere en ny og bæredygtig tilføjelse til foreningens faciliteter: Et grønt fitnesscenter, der forventes at stå færdigt til sommeren 2025. Projektet, der har været under udvikling siden februar 2019, markerer et stort skridt mod at fremme både sundhed og fællesskab i lokalsamfundet. Første spadestik til byggeriet blev […]

Læs mere...