Den 8. december uddeles Sønderborg Vækstråds Gazellepris til en lokal virksomhed, der gør det rigtigt godt i vækst.
“Det betyder rigtigt meget at modtage sådan en pris”, siger sidste års vinder, Thorben Jensen, fra ipnordic.
Han lægger meget stor vægt på, at det er ipnordic, der fik prisen og ikke ham selv.
“Det er alle ansatte i ipnordic, der har del i prisen, så den er en anerkendelse af det glimrende arbejde, som de leverer i hverdagene”, siger Thorben Jensen til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at det at få en pris er meget motiverende for medarbejderne. Den er et synligt bevis på, at deres indsats er anerkendt af nogle mennesker udenfor dørene.
Årets Business Event 2016
Det er ikke alene fordi ipnordic igen er nomineret til at løbe med Gazelleprisen, at Thorben Jensen igen skal deltage i Årets Business Event.
“Det er en god chance til at møde de mennesker, der gør det godt. Bøde de Gazellepris-nominerede og iværksætterne”, siger han.
“Man bliver lidt klogere på, hvad det med prisen handler om og så hører man jo om nye ideer, der er på vej”, siger Thorben Jensen, der klart mener, at timerne bruges godt på Sønderborg Business Event 2016 på Det Blå Gymnasium.
Du kan tilmelde dig det gratis arrangement HER