Isabelle van Keulen og symfoniorkestret spiller Beethovens violinkoncert

Solist Isabelle van Keulen. Pressefoto

Solist Isabelle van Keulen. Pressefoto

23. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hendes stramme musikalske intelligens og levende lyd kombineret med et fint instinkt for den ømme, søgende kvalitet af denne musik… helt magisk.

Sådan skrev The Guardian om violinisten, Isabelle van Keulen, der torsdag den 7. marts er solist i Sønderjyllands Symfoniorkesters koncert i Alsion.

Siden sit gennembrud i 1984, hvor hun vandt Eurovision Young Musician of the Year i en konkurrence, der blev transmitteret til hele Europa og set af millioner, har Isabelle van Keulen hørt til eliten og hun optræder jævnligt med de førende orkestre verden over.

Artiklen fortsætter under annoncen

Symfoniorkestret skriver i en pressemeddelele, at Isabelle van Keulen er solist i Beethovens monumentale violinkoncert:

Er Beethovens violinkoncert violinkoncerten over alle violinkoncerter?

For nogle musikere og publikum er den det i hvert fald, men det er naturligvis altid tilladt at lave sin helt egen top-ti. Sønderjyllands Symfoniorkester er stolte over, igen at kunne spille koncert med van Keulen i Sønderborg.

Til koncerten spiller orkestret også symfoni nr. 2 af den amerikanske komponist, Amy Beach. Der venter de fleste i koncertsalen en stor overraskelse ved aftenens koncert, for det er formodentlig kun ganske få, der kender Amy Beachs store symfoni, som er et stort, flot, smukt og fængslende værk! Faktisk er det nok i det hele taget få, der overhovedet kender komponisten Amy Beach. Kvindelige komponister har haft svært ved at slå igennem på koncertrepertoiret, men det vil Sønderjyllands Symfoniorkester lave om på med aftenens koncert!

Artiklen fortsætter under annoncen

Program

Amy Beach: Symfoni nr. 2

Beethoven: Violinkoncert

Medvirkende: Chefdirigent Johannes Wildner og solist Isabelle van Keulen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...