Iværksættere klar med Flytteboxen i Broager

7. november 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Iværksættere åbner Sønderjyllands første center for opbevaring af alt lige fra nips, møbler og arvestykker til veteranbiler, campingvogne og store luksusbiler.

Nu kommer der atter liv i de store bygninger, som tidligere husede virksomheden Hemogram på Møllegade 23 i Broager. Her åbner i slutningen af november virksomheden ”Flytteboxen”, der henvender sig både til private og erhvervsfolk, der har behov for i kortere eller længere tid at få opbevaret ting og sager på en tryg og hensigtsmæssig måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Tjørnlund og Paul Knudsen tilbyder at passe på alle dine ting.

Hans Tjørnlund og Paul Knudsen tilbyder at passe på alle dine ting.

 

Bag Flytteboxen står de to sønderjyske serie iværksættere Hans Tjørnlund og Paul Knudsen. De driver i dag bl.a. virksomheden Waterless, der sælger vandfri urinaler og elektriske Dyson håndtørrer til restaurationsbranchen, større virksomheder og skoler. Hans Tjørnlund er også manden bag et rejseselskab, der tilbyder motionscyklister udfordringer på de europæiske, amerikanske og new zealandske landeveje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Paul Knudsen opbyggede Kær Teltudlejning, som han solgte for et par år siden, for at give sig i kast med bl.a. salg af markiseløsninger og et servicekit, der sætter VVS-folk og varmemestre i stand til hurtigt at stoppe utætheder på rørsystemer.

Tryghed med i aftalen

– Skal familien udstationeres, kan du ikke tage alle møbler med dig. Du er nødt til at få dem opmagasineret et sted. Hvad gør du den dag, du flytter fra hus til lejlighed? Hvilke møbler skal med? For at du kan træffe den beslutning i ro og mag, er det rart at have alle møbler tilgængelig i en periode. Hvad med de ting børnene ikke vil have med, når de flytter hjemmefra? Hvad med veteranbilen eller motorcyklen? Ja, sådan kan jeg blive ved, siger Paul Knudsen og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Flytteboxen er ikke en selvbetjeningsforretning. Vi kan godt li’ at være til stede, når der flyttes ind og ud. Det er folks værdier vi passer på, og derfor har vi også overvågning af vores arealer.

I øjeblikket er håndværkere i gang med at indrette de nye opbevaringsbokse, som i størrelse svinger fra fire kvm. og op til 100 kvm. Det er muligt at køre helt frem til boxen med trailer eller bil, og der er også mulighed for at læse af direkte fra lastbil. Al indendørs opbevaring sker i frostfrie omgivelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

På de udendørs arealer tilbyder Flytteboxen opbevaring af campingvogne og alle former for køretøjer, containere m.v. Arealet er indhegnet og overvåget.