Jæger skal skyde måger midt i Sønderborg by

Måge stiller sulten. Foto: Ole Kæhler
Måge stiller sulten. Foto: Ole Kæhler
15. februar 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Husstande omkring Sønderborg Rådhus har fået et brev fra Sønderborg Kommune, der fortæller, at Naturstyrelsen har givet tilladelse til, at kommunen må regulere sølvmåger på kommunens bygninger omkring Rådhustorvet ved skydning frem til den 15. april.

En frivillig reguleringsjæger forsøge at skyde nogle af de voksne sølvmåger, han regulerer også for private i området og han har tilladelse fra politiet.

Sølvmåger kan blive op til 30 år gamle, og de foretrækker at leve i kystområder, hvor der er let adgang til føde, men fødegrundlaget svinder, og mågerne søger længere ind i bebyggede områder, hvor de fisker mad op fra skraldespande, stjæler fra tallerknerne på spisestederne og stjæler æg og unger fra mindre fugle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fordi mågerne kan leve i mange år, varer det længe før bestanden er tilpasset det naturlige fødegrundlag, skriver kommunen i brevet.

Kommunen ønsker ikke at udrydde sølvmågerne, men ved at regulere antallet, minimeres risikoen for sygdomme blandt fuglene, vi kan sikre de mindre fuglearters overlevelse og vi kan minimere generne for borgere, ansatte og virksomheder omkring Rådhustorvet i Sønderborg.

Hvis du er generet af måger

Du kan selv gøre forskellige ting for at forhindre, at mågerne tager ophold på din ejendom. Men måger er kloge, derfor er de svære at undgå.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der må ikke være nogen muligheder for føde fra eksempelvis fuglefodring, åbne skraldespande eller containere.

På flade tage kan du forhindre mågerne i at bygge reder, ved for eksempelvis at lade en robotklipper køre rundt.

Du kan montere fuglepigge på ventilation og andre flade afkast, så mågerne ikke har nogen steder at sidde. Men vær opmærksom på, at mågerne er kloge. De dropper redemateriale ned imellem fuglepiggene indtil de kan bygge rede uden at få piggene i maven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan montere en mågeskræmmer – en fugl eller noget, der drejer rundt.

Lyd er ikke en god idé i byen.

7. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Anette Tranekjer: Det er vigtigt jeg kan kere mig om andre hjertepatienter

7. maj 2024 Frivillige

Det er otte år siden Anette Tranekjer meldte sig ind i Hjerteforeningen i Sønderborg og det gjorde hun lige efter en hjerteoperation. Hun syntes, at hun vil gi’ noget igen og det gør hun ved at hjælpe andre, som har en hjertesygdom. “Her i Sønderborg er der 1600 medlemmer i Hjeteforeningen. Altså er Sønderborgs lokalforening […]

Læs mere...