Jagtsæsonen på spritbilister er begyndt

6. juni 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Sol, sommer og hygge er ensbetydende med øl, drinks og rødvin. Desværre er der for mange, der glemmer at lade bilen stå, når de efter en hyggelig grillaften eller en tur til stranden har fået lidt for meget indenbords.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der i løbet af sommermånederne sker alt for mange spritulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikken.

“Det er slet ikke julefrokoster, der er højsæson for spritkørsel, men sommeren. For eksempel sidder nogle mennesker og får et par øl og kommer på, de vil grille – og så er der en, der starter bilen for at hente grillkul”, har politiet tidligere fortalt til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra mandag sætter politiet ind med spritkontroller i hele landet.

Samtidig vil en landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunerne minde flere om at lade bilen stå, når de har drukket.

“Spritbilisterne udgør en stor risiko for os alle i trafikken. Hvert år ser vi desværre mange alvorlige ulykker, som kunne have været undgået, hvis folk havde ladet bilen stå, efter de havde drukket. Derfor gennemfører vi spritkontroller i alle landets politikredse, så trafikken bliver mere sikker. Og vi opfordrer til at man blander sig, hvis en person i selskabet finder bilnøglerne frem efter at have drukket”, siger Erik Terp Jensen, centerchef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grib ind

Det kan måske føles svært at overtale en anden til at lade bilen stå. Især hvis du ikke er sikker på, hvor meget han eller hun egentlig har drukket.

“Men man skal jo huske på, at hver gang man forhindrer en anden i at blive spritbilist, så gør man faktisk vedkommende en stor tjeneste. Vi har lavet syv gode råd, som gør det nemmere at stoppe en, der vil sætte sig bag rattet efter at have drukket”, fortæller Dorte McGugan Pedersen, udviklingschef i TrygFonden ifølge en pressemeddelelse.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...