Jan Rytkjær Callesen håber på at blive kandidat for Danmarksdemokraterne

Jan Rytkjær Callesen stiller gerne op for Danmarksdemokraterne. Foto: Ole Kæhler

Jan Rytkjær Callesen stiller gerne op for Danmarksdemokraterne. Foto: Ole Kæhler

3. maj 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligere byråds- og folketingsmedlem Jan Rytkjær Callesen har solgt bygningen, hvor han har sin malerforretning i Nordborg og er klar til igen at blive aktiv i politik og den tidligere Dansk Folkeparti-politiker fortæller til SønderborgNYT, at han gerne vil tilbage til politik.

“Jeg er med i Danmarksdemokraterne og hvis de vil have mig som kandidat til Byrådet eller Folketinget, så er jeg klar. Jeg vil gerne tilbage i politik”, siger han og tilføjer, at SVM-regeringens politik må gøre det muligt for andre partier at få et godt resultat ved det næste folketingsvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Rytkjær Callesen blev valgt til Byrådet første gang i 2009 og han sad der frem til kommunalvalget i 2021. Han blev stemt ind i Folketinget i 2015 og ved valget fik han 2972 personlige stemmer. Han fik posten som ordfører for it- og telekommunikation.

Skal også finde et job

“Jeg har haft butikken i 14 år og har haft arbejdsdage på 12 timer, så jeg er ved at være slidt. Sidst jeg blev tjekket hos lægen, fik jeg at vide, at fortsatte jeg på samme måde, så skulle jeg ikke regne med at leve mere end et par år længere”, siger Jan Rytkjær Callesen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når jeg inden længe drejer nøglen til butikken for sidste gang, så skal jeg ud og finde mig et job”, siger Jan Rytkjær Callesen, der inden livet som selvstændig var ansat i Danfoss’ reklameafdeling i 16 år.

Inden nøglen drejes, skal klækkelige rabatter hjælpe ham af med alle de varer, der er på hylderne.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...